Forside, Tennis

Kære Tennis Medlemmer – Seniorer og Ung-seniorer.

Her er en vigtig besked omkring opdatering af medlemsoplysninger hos HIK, som I bedes læse, da det er vigtigt i forhold til at modtage fremtidige mails fra HIK

OPDATERING AF MEDLEMSOPLYSNINGERNE – HVORFOR SÅ VIGTIGT AT I SKAL LOGGE PÅ OG GØRE DET MED DET SAMME

Opdaterer I ikke jeres medlemsoplysninger mindst hver 6. måned, er der pt. desværre en systembegrænsning der gør, at I efter 6 måneder holder op med at modtage vores e-mails, også selvom I har haft klikket i TILMELD ud for mailinglisterne. Som udgangspunkt bedes I alle derfor logge på og opdatere jeres oplysninger med det samme ved modtagelsen af denne mail og derefter mindst en gang hver 6. måned. Ønsker I at modtage vores mailinvitationer klikker I desuden TILMELD på den relevante mailingliste på fanen MAILINGLISTER som ligger under DIN PROFIL hvis I ikke allerede har gjort det. Da rigtig mange medlemmer ikke har været opmærksomme på 6 måneders begrænsningen, når vores mails sendt via mailinglisterne i bookingsystemet pt. desværre kun ud til et meget begrænset antal medlemmer, og resten går glip af information om de arrangementer der løbende inviteres til.

N2L – STADIG LEDIGE PLADSER

Udover at få jer til at logge på og opdatere jeres medlemsoplysninger, vil vi gerne hermed gøre opmærksomme på at en ny omgang N2L (motionisttræning) nu er åben for tilmelding. Netop i forbindelse med udsendelse af invitationen til N2L blev vi klar over hvor stor en del af medlemmerne, der på trods af at de har haft klikket TILMELD til mailinglisten, ikke modtog vores mail. Forhåbentlig vil problemet med manglende mails blive reduceret fremover, efterhånden som vi alle bliver klar over nødvendigheden af at logge på og opdatere vores medlemsoplysninger minimum hvert halve år.

Der er stadig ledige pladser på nogle af holdene. N2L opslaget ligger på hjemmesiden, så I kan sætte jer ind i hvad det drejer sig om. Logger I derefter på og klikker på MENU i øverste bjælke, finder I under Tennisarrangementer en oversigt over de hold, hvor der stadig er pladser – holdene lukkes så vidt muligt efterhånden, som de bliver udsolgt. Tak fordi I læser opslaget før I tilmelder jer, så vi undgår fejltilmeldinger – det er super vigtigt at A/B spillere kun tilmelder sig A/B holdene og C-spillere og Begyndere kun melder sig til C/Beg holdene.

UNGSENIORER E-MAIL – HVORFOR ER DET EN GOD IDE AT RETTE TIL UNGSENIORENS EGEN E-MAILADRESSE

Vi vil meget gerne kunne kommunikere direkte med vores Ung-seniormedlemmer – dvs. unge i alderen 18 til og med 24 år. Når I alligevel er inde i systemet vil vi bede jer forældre, der nu har modtaget denne mail, fordi jeres mailadresse, står i søn eller datters profil, om at ændre mailadressen til ung-seniors egen mailadresse, så vores kommunikation kan nå frem direkte næste gang. Nogle unge tjekker måske ikke så ofte e-mails, men vi vil meget gerne gøre forsøget. I bedes desuden videresende denne mail til jeres ung-senior, så også han/hun kender til behovet for opdaterings af medlemsoplysninger.

HANDICAP PARKERINGSPLADSEN – HVORFOR HAR VI DEN?      

Pladsen er der af hensyn til medlemmer og gæster der har tilladelse til at parkere på netop en handicapplads – så sidst men ikke mindst – mange TAK fordi I viser hensyn og undlader at parkere på Handicap parkeringspladsen, også selv om I kun har et kort ærinde i klubben.

Venlig hilsen HIK – Tennis