Fodbold, Forside, Generelt

Nogle frivillige fodboldledere trækker sig tilbage og slapper af efter et langt liv med den sport, de elsker.

Det gjorde Jørn Kønig ikke.

Han fortsatte livet ud i arbejdet for dansk fodbold.

Når han nu alle dage siden 1961 havde været både HIK-spiller, -træner, -leder og en passioneret fodboldpolitiker, ville enhver have undt ham flere rolige dage i sommerhuset i Hornbæk med Vibse og børnebørnene.

Men der var mange kampe, der skulle kæmpes.

Godt nok var benene ikke så stærke, som de havde været engang, men det var, som om der var en mængde ting, der skulle nås alligevel: Ny struktur i 2. division, dommerforhandlinger, fordeling af midler fra TV aftaler, Corona-krise-møder, 2. division-udvalg, ja kalenderen var fuld med vigtige ting, der skulle nås uge efter uge.

Jørn skånede ikke sig selv og stillede sig gerne ud i dét blæsevejr, der som bekendt er en del af det fodboldpolitiske liv. Han kunne lide en god diskussion, og han gik ikke af vejen for at hæve stemmen for at få folk til at forstå sine synspunkter.

Den erfarne fodboldmand kunne tale meget højt i et forsvar af sine holdninger, som han altid selv anså for at være ”de rigtigste og de klogeste”. Man kan ikke påstå, at han nåede til enighed med alle, men sjovt nok blev der altid taget konstruktive beslutninger og sat et venligt punktum, når blæsten havde lagt sig. Gerne over en fadøl og et stykke mad.

Jørn havde hukommelse som en elefant og var en super skarp iagttager af spillet, ikke mindst af de tendenser og strømninger, der var med til at forme fodboldens fremtid. Han kunne om nogen sige, at han havde været med hele vejen. Han var en ung driftig leder i HIK i 1978, da man afviklede den første professionelle kamp i Danmarkshistorien mellem Herning Fremad og HIK. Kampen var blevet til som en provokation og et opgør med en fraktion i DBU, der ville fastholde amatørfodbolden. Under ledelse af Helge Sander og Harald Nielsen blev der taget initiativ til en piratliga uden for DBU regi.

Jørn kunne lide fortællingen om, hvordan kampen blev spillet, hvorefter spillerne stillede op skulder ved skulder for at modtage deres løn. Han havde været i banken i Hellerup for at hente femten 1000 kr.-sedler til HIK’erne, som blev delt ud til ære for de tilstedeværende fotografer og et enkelt TV kamera fra DR. Men ikke så snart var sedlerne delt ud, før den dengang 32 årige HIK leder hurtigt samlede pengene ind igen.

Der skulle nemlig også være noget til at dække klubbens kørsel og en god middag til både spillere og ledere.

Det første skridt var dermed taget til en rigtig professionel struktur i DBU. Det havde efter Jørn’s mening været på tide, og han nød at kunne sige, at HIK havde været en vigtig aktør.

Jørn Kønig vil i HIK altid være kendt og værdsat for mange ting, i særdeleshed arbejdet med klubbens 1. senior. Driftig, krævende og ambitiøs og med en umættelig sult efter sejre til sin elskede klub. Han kunne indtil sin sidste kamp ind imellem blive grebet af paniknerver under kampene, og kunne finde på helt at forsvinde fra sin siddeplads eller finde ro ved at sætte sig i VIP lokalet med en fadøl.

Jørn blev, som en af de få, æresmedlem i HIK i 2003, og da han var trådt ud af HIK’s Fodboldudvalg i 2011, fortsatte han i Divisionsforeningen, hvor han i 2019 blev foreningens første æresmedlem. I de senere år fulgte han – som altid – HIK tæt, og formåede at se stort set alle kampe, samtidig med, at ”fuldtidsarbejdet” i Divisionsforeningen blev passet.

Til kampene fik Jørn sat en stol fra VIP lokalet ud bag ved siddepladserne i Gentofte Sportspark, hvorfra han havde styr på alt, hvad der skete omkring afviklingen af kampene. Bestyrelsen og mandskabet på stadion måtte lægge øre til mange sandheder fra den gamle kæmpe, der altid fandt noget, der kunne gøres bedre.

For ikke så lang tiden siden skældte han ud over at boldene var snavsede til en kamp, og han havde fuldstændig ret. Det var noget, vi egentlig ikke lige havde været opmærksomme på, men det var lidt uprofessionelt og i hvert fald ikke godt for vores live streaming af kampen.

Boldene blev selvfølgelig hurtigt vasket grundigt.

En kort sms med ordene ”Vi spillede ad helvede til” har vi fået mere end en enkelt gang efter et nederlag, for Jørn var en hamrende dårlig taber. Men ind i mellem kom der også guldkorn, og han pegede flere gange på en spiller, som han mente, at vi skulle hente – og som rent faktisk fik stor succes i HIK.

Vi må sige at hans fodboldindsigt ikke svigtede på noget tidspunkt. Han var en kender, en fremragende iagttager af detaljerne. Midt i det ulykkelige i, at han ikke længere skal være i blandt os, er vi glade for at kunne sige, at han levede et stærkt fodboldliv, hvor der blev udrettet utrolig meget.

Der var næsten noget symbolsk over, at Jørn sluttede af med et topopgør mod Nykøbing FC i Gentofte Sportspark, på det stadion, som han igennem mange år selv havde været med til at udvikle i sit arbejde i bestyrelsen in Gentofte Sportspark. Det var en utrolig fin kamp med Nykøbing FC som det mest effektive hold – men HIK som det bedst spillende.

Hans sidste mail (der i øvrigt som altid indeholdt mange kommaer og punktummer), blev prompte sendt til nogle af os i HIK’s ledelse efter nederlaget på 2-1.

Jørn skrev:

”Hej
HIK. Spillede nok en af de bedste kampe, jeg har set i mange mange år,,,,,,,,,,…synd at vi ikke vandt,,,,, Sådan er fodbold så råt
Bh
Jk

 

Jørn Kønig bliver savnet.

Æret være hans minde.