Fodbold, Forside

Hjemmesejr i forårspræmieren

 

Det var en blæsende solskinsdag på Gentofte Stadion. HIK har  været stærke på eget græs, og med gode takter i træningskampene lovede det godt for dagens kamp.

Forårspræmieren bød på en målrig affære, da VSK Aarhus blev besejret med cifrene 4-2.

 

Allerede efter 2 minutter sendes Lasse Pedersen afsted alene med gæsternes målmand, hvor han i forbifarten falder til jorden. Dommeren afviser blankt HIK’s appeller for straffespark.

6 minutter senere kommer Carl Lange igen til en stor mulighed, men bolden hopper forbi.

Trods HIK’s gode start er det VSK Aarhus der bringer sig foran.

10 minutter spillet, og VSK Aarhus slynger et indlæg ind i feltet, som stanges i mål med et kraftfuldt hovedstød til stillingen 0-1.

HIK lader sig ikke slå ud, og arbejder sig tilbage i kampen.

Gustav Therkildsen danser sig gennem modstanderens venstreside, for at slå et fladt indlæg, der i sidste øjeblik cleares for næsen af Mathias Olsen.

Kort inden pausen opfanger Gustav Therkildsen en god bold fra Hebo, der gør ham alene med målmanden. Bolden sendes mellem benene og i mål til en udligning. Pausestilling 1-1.

 

Tom Lange billeder

 

Kort inde i 2. Halvleg opsnapper Carl Lange en bold på kanten af feltet, som han resolut sparker i netmaskerne, bag en sagesløs målmand. 2-1 til HIK.

Der bliver foretaget udskiftninger, hvor målscorer Carl Lange går ud til fordel for Andreas Smed.

Kampen bølger frem og tilbage, og efter en situation med en passiv HIK-defensiv får Aarhus udlignet til 2-2.

Kort efter får HIK-topscoreren Jonathan ”lålå” bragt hjemmeholdet foran med 3-2! Han går derefter ud og Martin Andersen kommer ind.

7 minutter senere gør den indstiftede Andreas Smed det onde ved VSK Aarhus og lukker kampen til 4-2.

 

Tom Lange billeder

 

Sidste fløjt lyder på Gentofte Stadion, hvor HIK endnu engang får vist flot spil.

Med sejr i den første kamp i nedrykningsspillet bringer HIK sig i toppen af puljen med 2 point ned til 2. pladsen. Næste kamp er ude mod IF Lyseng, som trods deres placering ikke skal undervurderes.

 

Resultater for talenterne

 

2-4 HIK – FC Roskilde U13

0-2 Jægersborg – HIK U14

0-0 A27 – HIK U15

1-1 HIK – FC Helsingør U17

U19 holdet sad over.