Fodbold, Forside

Tidlig lørdag eftermiddag var Dalum IF på besøg, da HIK fik sin 3. hjemmebanesejr i træk. Fynboerne blev besejret 2-0, med en scoring på hver side af pausen.

Se kampen her: HIK-Dalum

Stødt stigende start

Som det er set mange gange tidligere på Gentofte Stadion i denne sæson, blev kampen indledt forsigtigt. Begge mandskaber så hinanden an, med tilløb til og true modstandernes mål. Med en halv time spillet begyndte hjemmeholdet at røre på sig, Gustav fandt fikst Mathias Andersen på kanten af feltet, der med det samme sendte et skud af sted, dog snert forbi målet.

Blot 5 minutter senere får HIK hurtigt ført bolden fra den ende af banen til den anden, hvor et indlæg i anden omgang ender for fødderne af en fremadstormende Mathias Olsen, der sikkert sender bolden fladt ind bag den fynske målmand.

Målet lagde dog ikke en dæmper på hjemmeholdets angrebsiver da de inden pausefløjtet nåede og sende et frisparksforsøg på ydersiden af stolpen, der kort efter blev fulgt af et nærgående forsøg, som gæsternes målmand får vippet over mål. HIK-føringen holdes dog ved 1-0, da holdende går til pause.

HIK-anfører Mathias Olsen sørgede for pauseføringen på 1-0

Farlig føring

Føringen fra 1. halvleg virkede til at skulle laves om, hvis det stod til gæsterne vel og mærke, idet Dalum i den indledende fase af kampens 2. halvdel udfordrede HIK-forsvaret. Inden for få minutter var Dalum tæt på og udnytte en uopmærksom bagkæde hos hjemmeholdet, da fynboerne i flere omgange er tæt på og få bolden over stregen. HIK slipper dog med skrækken og kan med hjælp fra stolpen og clearinger i sidste øjeblik, holde fast i føringen.

Efter nogle hektiske minutter i egen bagkæde får HIK greb om kampen på ny, da et indlæg tæt foran mål har retning mod Lålå, der blot skal i kontakt med bolden for og kunne skubbe den ind i mål, Dalum-målmanden får dog tilstrækkelig berøring på indlægget, der får forstyrret Lålå i sådan grad han ikke får bolden i nettet.

Lålå lukkede opgøret med sin kølige scoring til 2-0

Derved får HIK 3 vigtige point, når vi nærmer os den afsluttende fase i efterårssæsonen.

Næste kamp er ude mod Avarta d. 24/9, kl. 13.00, inden Kolding IF gæster lørdag 30/9, ligeledes kl.13.00

Ærgerlige udfald for ungdommen

U19 og U17 havde begge besøg af Thisted, der spillede samtidig med 1. Senior. Her skulle det dog blot blive til et enkelt point, da det blev til henholdsvis 0-2 og 2-2.

U15s kamp blev ikke spillet til ende, da denne måtte afbrydes kort før tid, hvorfor et slutresultat endnu ikke er afgjort i lokalopgøret mod B1903. U14 Pigerne måtte sande et nederlag, da turen til Allerød blev til et 2-0 nederlag.