Fodbold, Forside

HIK får i morgen besøg af FC Sydvest på Gentofte Stadion kl 15:00, i kampen om tre vigtige point i Kvalifikationsspillet. En vigtig kamp, da de to hold ligger side om side i tabellen.

SE KAMPEN LIVE PÅ HIK’S FACEBOOK SIDE: HIK-FC SYDVEST

Skarpe i slutminutterne
Weekendens modstander FC Sydvest kommer med selvtillid i bagagen efter fire point i sæsonens to første kampe. Først formåede sønderjyderne at få 1-1 i Valby mod topholdet Frem, med en scoring i 89. minut. Gæsterne fra Tønder sikrede senest en 2-1 sejr, hjemme mod bundholdet Holbæk, endnu en gang efter en scoring i slutminutterne.

Alle gode gange tre
HIK jagter sæsonens første sejr efter 1-1 hjemme i første kamp, hvor man fik en chokstart men kom flot igen. HIK styrede det meste af kampen, og havde chancer til mere end et enkelt mål.

Sidste rundes kamp ude mod Middelfart var en mere rodet affære, hvor HIK ikke kendte deres besøgelsestid, og fynboerne derfor desværre trak det længste strå med en 2-1 sejr.

Træner Peter Feher er dog fortrøstningsfuld frem mod weekendens kamp, og synes ikke der kan stilles spørgsmålstegn ved truppens arbejdsindsats og indstilling

Hvordan var første bustur med holdet?
Den var rullende. Der var god stemning, og en lækker bus. Alle var klar, og havde en god professionel indstilling. Sådan er det på det her niveau, at man skal kunne køre lange ture til udebane, og det er derfor også godt at U17 og U19 spiller i landsdækkende, så de kan vænne sig til det.

Hvad er dine tanker om Middelfart kampen?
Jeg synes ikke vi er aggressive nok, i forsvarspillet. Der skal vi steppe op både individuelt og som hold. Vi skal gå mere aggressivt på bolden og ikke stå og afvente. Vi spiller egentlig okay med bolden. Jeg synes det er os der sidder mest på bolden, og vi får skabt nogle gode chancer i 2. Halvleg.

Vi har også et par gode kontraer, bl.a. med Andersen ude i siden, men vi skal være skarpere.

Hvad gik galt?
Som sagt synes jeg vi havde overtaget, og nogle fine chancer, men vi var desværre ikke konsekvente nok, og så finder Johansen en genistreg frem, som vi bare må tage hatten af for.

Hvordan har spillernes reaktion været på kampen?
De var selvfølgeligt vildt skuffede, da vi alle gerne ville have haft point med. Men samtidig er alle også klar over vi skal rykke os sammen og arbejde videre. Drengene er indstillet på det er hårdt arbejde, og det viser de også på træningsbanen.

Hvad skal ændres til næste kamp?
Vi skal være mere aggressive, men vi kører videre. Vi har en lille trup, så man kan komme ind og ud rimelig nemt og hurtigt. Så der kommer ikke de store ændringer. Der er ingen grund til panik, vi fortsætter med vores koncept

Hvad er dine forventninger til FC Sydvest kampen?
Vi skal gå efter sejren, det er det der tæller. Det er et godt hold vi møder, med god organisation. De har god speed. Det bliver ikke en walkover, men vi går 100% efter sejren.

Udover kampen kl 15:00 spiller HIK’s U19 hold også på Gentofte Stadion i morgen kl 12:00 mod AB, og fra kl 14:00 vil der, på stadion, være reception for Christian Larsen som har sidste dag i HIK inden han starter i sin nye stilling i Brøndby IF