Fodbold, Forside

HIK havde inviteret medlemmer fra både fodbold og håndbold til fastelavn, hvilket mange havde valgt at takke ja til.

Den lille Maglegårdshal var således fyldt med både superhelte, prinsesser, klovne, jediriddere og mange andre fantastisk flotte kostumer!

I alt var omkring 150 festklædte børn med tilhørende forældre mødt op, og bidrog til en fantastisk dag i HIK.

Gentofte Køkken og Catering sørgede for at de fremmødte blev forkælet med lækre fastelavnsboller, mens tøndeslagning og andre aktiviteter var arrangeret i samarbejde med Toys ”R” Us Gentofte.

Tak for støtten til såvel samarbejdspartnere som forældre og børn.