Fodbold, Forside

Som det var tilfældet i sidste års DBU Pokal, er der fint besøg på Gentofte Stadion. Onsdag kl. 18.45 er det nemlig Alka Superliga mandskabet Silkeborg IF, der lægger vejen forbi. Opgøret vises live på TV3 Sport 1.

Stor kamp i vente

Det er ikke hverdag at HIK får muligheden for og bide skeer med mandskaber fra den bedste række, ikke desto mindre er det tilfældet, onsdag aften på Gentofte Stadion. HIK har således spillet sig i 3. Runde af DBU Pokalen for andet år i streg, hvorfor der som sidste år, venter Superliga modstand.

Silkeborg IF er modstanderen, som historisk set hører til en af de mest traditionsrige klubber i Danmark. Klubbens hidtil største højdepunkt ses ved et dansk mesterskab, tilbage i 1994. Siden har Silkeborg vekslet mellem en tilværelse i den bedste række og 1. Divisionen.


Der er fint Superliga besøg på Gentofte Stadion, onsdag aften.   

Opmærksomheden er stor

For størstedelen af HIK-spillerne er det ikke hverdagskost med live tv-transmittering og et skarpt modstanderhold der besidder tidligere og nuværende landsholdspillere samt udlandsprofessionelle, derfor et det også et hjemmehold der onsdag aften er mere end opsatte på at yde maksimalt og vise dem selv, fra deres bedste side.

Der er gjort klar til en stor begivenhed på Gentofte Stadion, hvorfor der i timerne op til kampen og i løbet af kampen vil forekomme flere spændende aktiviteter og konkurrencer på og omkring banen.

Begivenheden taget i betragtning er alle HIK træninger da også aflyst, idet alle HIK medlemmer inviteres på stadion og mod fremvisning af medlemskort eller fremmøde i HIK-trøje har gratis entré, blot oplys medlemsnummer.

Find os på Facebook: HIK Fodbold eller Instagram for at følge med i fodboldfesten.

På Twitter vil der også live opdateres, løbende.

God kamp!