Fodbold, Forside, Generelt

HIK Fodbold er ved dagens offentliggørelse af indrangeringen af drenge licensklubber for sæsonen 2019/2020 blevet tildelt to stjerne i det nye licenssystem. En indrangering, der betyder at HIK Fodbolds bedste drengehold også i næste sæson er at finde i de bedste lokale rækker fra U13-U15 – og i de næstbedste i landet på U17- og U19-niveau. 

SE HELE DEN NYE LICENSRANGERING HER

Bogstaver byttet ud med stjerner 

I det nye licenssystem indrangeres alle licensklubber efter et “stjernesystem” i stedet for det hidtidige bogstav-system, hvor HIK som bekendt har været tildelt DBUs B-licens de seneste to sæsoner.

Den nye indrangering betyder, at HIK Fodbold med to stjerner og en samlet score på 35,67 er anerkendt som det 20. bedste talentudviklingsmiljø på drengesiden i landet, foran flere prominente divisionskollegaer.


Det nye licensklubber fra plads nummer 14 til 28. 

Trænerne er nøglen 

Indrangeringen og anerkendelsen glæder HIKs talentsportschef, Philip Hansen, der sammen med klubbens ledelse og trænere arbejder målrettet på at bevare ungdomsfodbold på højeste niveau i Gentofte kommune.

“Vi forsøger hele tiden at bygge på vores miljø på og uden for banen. Derfor er vi både glade og stolte af, som relativt ny licensklub, at blive anerkendt som ét af de bedste steder i landet at udvikle sig for unge, talentfulde fodboldspillere på drengesiden. Det er en opgave, som vi tager meget alvorligt – og som vi glæder os til fortsat at løse. Vi er fuldt overbevist om, at vi har landets bedste trænermiljø – ikke kun på talentsiden, men i hele klubben. Det er deres fortjeneste, at HIK Fodbold er et sjovt og udviklende sted at være, uanset ambitionsniveau,” fortæller Philip Hansen.

De nye licenser uddeles for en sæson af gangen, og er altså gældende for sæsonen 2019/2020.