Fodbold, Forside

Fredag aften mødes puljens fører- og bundhold på Gentofte Stadion, når HIK får besøg af Avarta, som halvvejs inde i sæsonen indtager rækkens førsteplads.

Med en hårdt tilkæmpet sejr i sidste weekend mod Brønshøj, skal HIK forsøge at bygge videre på det momentum som den længe ventende sejr har givet truppen. Med to sene scoringer, der førte til sejr mod Brønshøj skal der bygges videre på succesoplevelsen mod et stærk kørende Avarta mandskab.

Revanche til gode

Seneste indbyrdes opgør mellem HIK og Avarta, endte med en sikker 3-0 sejr til Avarta i Espelunden, derfor vil HIK være opsatte på en revancherende sejr på Gentofte Stadion. Dette kræver dog et HIK mandskab der spiller op til deres bedste, da Avarta, anført af puljens topscorer og tidligere HIK-spiller Christian Offenberg, har set meget skarpe ud.

En sejr og 3 point til HIK, vil for alvor skabe forbindelse til det forjættede oprykningsspil. Avarta vil dog ligeledes være opsatte på at bibeholde deres førerplads i puljen, derfor er der rigelig grund til at afsætte sin fredag aften på at støtte op om jagten på tre point for HIK.

Dobbelt op på sønderjysk besøg på Maglen

Som altid skal talenterne også i aktion, både U19 og U17 får besøg af henholdsvis SønderjyskE og Haderslev, begge kampe spilles lørdag eftermiddag på bane 1. U17 beværter et regulært topopgør, da det er U17 Divisionens nummer 1 der kommer på besøg. En placering som HIK dog kan overtage med en sejr.

U19 spiller kl 13.00, mens U17 starter kl 15.30. Du kan se programmet for alle HIK’s hold her:

https://hik.dk/news-posts/hik-fodbold-kampprogram-uge-38/