Fodbold, Forside

HIK sikrede sig sidste weekend puljesejren i forårets kvalifikationsspil, ikke desto mindre er der forsat tale om et topopgør på Gentofte Stadion, lørdag kl. 13.00. AB der indtager puljens 2. plads med 10 point op til HIK er eneste forsat ubesejrede hold hen over forårets kampe.    

Puljesejren sikret

HIK skulle forsøge at rejse sig ovenpå forrige rundes store nederlag til Brønshøj, idet turen gik til Århus sidste weekend. Her ventede et af rækkens bundhold VSK Århus der inden kampen ikke havde sejret siden midten af april måned, hvilket dækkede over deres seneste 6 opgør, hvoraf århusianerne måtte slutte deres to seneste i undertal, som resultat af udvisninger.

Det var dog ikke til at se at hjemmeholdet havde ryggen mod muren, de bragte sig i front allerede efter 10 minutters spil, en føring der holdte helt hen til det sidste. Som det er sket så mange gange tidligere, ville en indskiftet Andreas Smed det dog anderledes, han sikrede HIK-mandskabet sejren med to sene scoringer indenfor de sidste 9 minutter af opgøret, med blot 4 minutter mellem scoringerne. En sejr der endegyldigt sikrede at de resterende hold ikke kunne indhente HIK og deres førerposition.

Endnu en uafgjort i vente?

AB som netop var den nærmeste forfølger skal således forsøge at mindske afstanden mellem 1 og 2, på trods af at det er rent kosmetisk. Akademikerne har dog gjort deres bedste for at holde fast i HIK, idet de endnu ikke har prøvet at tabe i foråret. Størstedelen af deres opgør er dog endt i pointdelinger, hvorfor HIK har kunne holde afstand ned til akademikerne fra Gladsaxe. Som noget ganske udsædvanligt har AB endda spillede flere kampe uafgjort, end hvad de har sejret i.

I forårets første indbyrdes møde blev facit ligeledes til et uafgjort resultat, da holdene for godt en måned siden spillede 0-0 på Gladsaxe Stadion. Puljens bedste defensiv, som AB besidder, lykkedes altså med at neutralisere en af de mest produktive offensiver i puljen. Hvorvidt bedriften kan gentages på Gentofte Stadion, hvor HIK har vist sig så stærke, må vi vente og se når bolden triller, lørdag kl. 13.00.

Kampen vil også streames live fra HIKs Mycujoo kanal fra kl. 13.00: HIK-AB.

U-holdene må sydpå

Begge ungdomshold skal en tur sydpå, dog for en sjælden gangs skyld ikke på en fællestur. U19 skal til Herfølge Stadion, hvor man møder HB Køge kl. 15.00, mens U17 skal en tand længere ned over sjælland hvor de møder Slagelse B&I kl. 12.00

Der vil som altid være live updates fra begge kampen på HIK’s Facebook.