Forside, Generelt, Tennis

Kære Deltagere i KM 2020

Tak for den store opbakning til årets Klubmesterskab, hvor vi har modtaget 250 tilmeldinger. 😊 Det betyder at flere rækker er fyldt, og at der er nogle på venteliste.

HIKs medlemmer er travle folk og vi vil forsøge at være opmærksomme på de begrænsninger, som I måtte have oplyst, men der kan være smuttet en konfirmation, et bryllup eller en holdkamp og i så fald beklager vi, og hjælper jer så godt vi kan, når begrænsningerne er oplyst ved tilmeldingen. 😊

Vi beder som altid om at programsatte kampe afvikles efter planen, så tilskuerne ikke kommer forgæves, og så banerne ikke står ubenyttede.

Det gælder også i år, men sørger I selv for at booke en bane og afvikle en kamp inden det fastsatte spilletidspunkt accepteres dette, forudsat at vi får besked om alternativt spilletidspunkt, og forudsat at vi får resultatet på mail eller sms, så snart kampen er spillet.

Hermed årets lodtrækning samt spilleplan for torsdag den 20.8.20.

Indikative spilleplaner for de efterfølgende dage kan også ses i arket – men i disse kan der ske ændringer og flere kampe vil blive tilføjet.

Regner det, spiller vi inde på lidt færre baner og afvikler kampene så hurtigt som muligt, så mød endelig op lidt før programsat tid – også hvis det regner.

Turneringsvagterne styrer slagets gang.

Man spiller med egne bolde og ved uenighed anvender man de nyeste – har begge parter nye bolde, trækker man lod om, hvilke der anvendes.

Kampene afgøres i bedst af tre sæt, hvor tredje sæt afvikles som en Match

Tie-Break. Denne spilles til 10 og der er sidebytte efter 6 spillede bolde.

Programmet er presset tidsmæssigt, så mange tak fordi I skynder jer af banen efter endt kamp og fejning og afleverer resultatet til turneringsvagten. Vi har brug for resultaterne, så næste runde kan sættes op, og vi har brug for at næste kamp kommer i gang hurtigst muligt.

Vedr. Klubmesterskabsmiddagen
Mange har allerede tilmeldt sig, men til jer, der endnu ikke har, så husk at tilmelde jer middagen, som afholdes på hovedfinaledagen i Maglegårdshallen fredag den 28.8. ca. kl. 20.00 efter præmieoverrækkelsen. Claus har sammensat en super menu til os. Der er et begrænset antal pladser og princippet er først til mølle.

Husk at Covid-19 stadig florerer – så tak fordi I fortsat holder afstand og spritter hænder, når I kommer og går til og fra banen og ved sidebytte. Tilskuere bedes sidde ned. I bedes så vidt muligt undgå at benytte omklædningsrummene, og det er vigtigt at I bliver hjemme, hvis I oplever symptomer. Mange tak. 😊

Vi håber at alle får en dejlig turnering og ønsker jer rigtig god fornøjelse.

KM 2020 drawsheet opdateret 19.08. kl. 1220 udsendes

Kærlig hilsen

Inger og Nina