TRÆNINGATK INFOTENNISSKOLEN PLAY & STAY

HIK Tennis Camps

En af HIK´s store tilbagevendende tennisoplevelser er vores tennis sommercamps, som vi holder i den første og sidste uge af sommerferien.

Tennis vil selvfølgelig være omdrejningspunktet, men vi vil også have fokus på bevægelse og sundhed samt en lang række andre lege og spil med bold.

Kom og mød andre tennisinteresserede børn og unge og skab nye venskaber 🙂

Vi glæder os til at se dig i HIK til Sommercamp 2019 for  juniorspillere i alderen 5 – 18 år, der gerne vil opleve en sjov uge sammen med andre tennisvenner.

I uge 27 træner vi 4 dage fra mandag d. 1/7 til torsdag d. 4/7 2019 fra kl. 9.00 – 15.00 og i uge 32 træner vi 4 dage fra tirsdag d. 6. august til fredag d. 9. august 2019 fra kl. 9.00 – 15.00.

Pris uge 27: kr. 1.600,-

Pris uge 32: kr. 1.600,-

Der er fælles frokost hver dag som er inkluderet i prisen.

VIGTIGT:
Husk drikkedunk og lidt frugt/snacks, så der er energi til hele dagen.

Vi holder stor hyggelig spille/grillaften begge uger for alle børn med deres søskende, forældre, bedsteforældre eller venner. I uge 27; onsdag d. 3/7 kl. 17-20 og i uge 32; onsdag d. 7/8 kl. 17-20. Mere herom senere.

Du kan fra starten af maj tilmelde dig en eller begge tennis sommercamps via vores medlemssystem hik.halbooking.dk
1. Log ind med barnets medlemsnummer og kode
2. Vælg “Tennis arrangementer” i øverste linje (menubaren)
3. Dernæst vælg sommercamp uge 27 eller uge 32
4. Afslut købet og du vil modtage en mail som bekræftelse på købet.

Tilmeldingsfrist:
Sommercamp uge 27: D. 16. juni 2019
Sommercamp uge 32: D. 23. juni 2019