BANEBOOKINGORGANISATIONMEDLEMSKAB

All girls

ALL GIRLS  UDE 2017

Igen i år spiller All Girls ude hver mandag fra kl. 17.30.

Tak fordi du tager dig tid til at læse nedenstående, før du tilmelder dig.

Der er som altid lidt ændringer i forhold til sidste år.

Du tilmelder dig på forhånd de mandage, du gerne vil spille. Husk også at notere ønskedatoerne i din egen kalender. Vi har plads til 40 spillere pr. gang, så sandsynligvis vil du indimellem komme til at sidde over.

Brug lige lidt energi på at gå din kalender igennem, før du tilmelder dig, så vi undgår, at der skal indkaldes reserver. Bliver det alligevel nødvendigt, så sørg altid for en reserve på dit eget niveau. Kontakt reservespillerne i følgende rækkefølge:

Først de ufrivillige reserver, derefter de frivillige reserver og til sidst spillere, der spiller på det modsatte tidspunkt.

Spilleplanen bliver enten mailet ud eller lagt på hjemmesiden, og dette sker senest weekenden før og ofte for flere mandage ad gangen.

Skriv venligst alle de 6 oplysninger vi beder om i korrekt rækkefølge i Doodlen og sidst men ikke mindst – med komma i mellem alle 6, så bliver arrangøren glad.

Særlige ønsker mht. til spilletid kan desværre ikke imødekommes, da det sætter for mange begrænsninger, når der sættes kampe. Du kan i år (igen) vælge imellem fire niveauer AA, AB, BB, BC hvor AA er de bedste spillere.

ALL GIRLS 2017 UDE fortsat

Er I i tvivl om noget i løbet af sæsonen, så tjek lige med hinanden i første omgang, og se om I ikke ad den vej kan få svar på eventuelle spørgsmål. Spørgsmål, der ikke kan besvares ad anden vej, sendes til nr@ninarye.dk.

Der spilles All Girls følgende mandage: 1.5., 8.5., 15.5., 22.5, 29.5. inkl. spisning, 12.6, 19.6, 26.6, 7.8, 14.8, 28.8. 4.9, 11.9. inkl. spisning.

Den 5.6. er sprunget over grundet Pinsen og Klubmesterskabet løber fra 18.8. til 25.8. så derfor heller ingen All Girls den 21.8.

På datoerne markeret med fed, er der fællesspisning i restauranten ca. kl. 20.00.

Disse to spilledatoer er forbeholdt dem, der ønsker at deltage i spisningen.

Spiller du disse dage, er du derfor automatisk tilmeldt spisning og dermed forpligtet til at betale.

Afbud til spisning er desværre ikke muligt, så lad være med at melde til disse dage, hvis du ikke vil spise med. Husk også at notere i din kalender, hvornår der er spisning. Vi forsøger at få ekstra baner disse to datoer, så vi forhåbentlig kan få plads til alle.

I tilfælde af regnvejr spiller vi så vidt muligt inde – der afregnes 40 kr. pr. time pr. spiller (to timer koster altså 80 kr. også selvom du spiller som reserve). Kom i god tid og medbring lige penge – der afregnes, inden vi går i gang. Den, der indkasserer, vil også gerne selv på banen til tiden.

For tilmelding følg dette link: http://doodle.com/poll/ef3z3ah4abfp9xgb

Virker linket ikke, kan du kopiere det ind i din browser.

Tilmeldingsfristen er onsdag den 26.04.17 hvor Doodlen lukkes kl. 13.00.

Herefter er tilmelding desværre ikke mulig.

Det var alt for denne gang – tak fordi du har taget dig tid til at læse ovenstående.

Venlig hilsen Seniorudvalget Nina Rye

tennis-damer-double-3